Hvordan sælges mine produkter på Amio.dk?
Ved at klikke på køb-knappen kan dine kunder kan købe de produkter, som du har lagt op på din butik. Produktet bliver herefter lagt i kundens kurv og den samlede pris
inkl. fragt udregnes. Ved betaling vælger kunden en af de betalingsmuligheder, som du har valgt at bruge i din butik. Når kunden har bekræftet købet, får både du og
kunden en ordrebekræftelse sendt pr email.
Skal jeg registrere mig for at købe?
I forbindelse med et køb, bliver du som køber bedt om at oplyse adresse og kontaktoplysninger. Når du opretter en bestilling på Amio.dk, skal du oplyse dit navn og din
adresse, så butiksejeren ved, hvor produktet skal sendes hen og til hvem. Yderligere skal din adresse skrives på ordrebekræftelsen. Informationerne vil også give dig
mulighed for at følge din ordre.
Må jeg bede en kunde om at kontakte mig, hvis de vil købe et af mine produkter?
Ja, du må du gerne bede en kunde kontakte dig via Kontakt-linket, som findes lige under dit profilbillede i din butik. Vær dog opmærksom på at du på intet tidspunkt
angiver din egen emailadresse på din profil, din butik (eller andre offentligt tilgængelige sider), da den i så fald er i fare for at blive misbrugt af andre til spam og lign.
Hvordan betaler kunden for forudbestilte varer?
Hvis en kunde bestiller et bestemt produkt hos dig, skal du fortsat lægge produktet i din butik med den korrekt angivne pris. Kunden lægger varen i sin kurv og betaler
med én af dine valgte betalingsmetoder. Det er således vigtigt, at du nøje overvejer prisen på dine bestillingsvarer før, du lægger dem online, for du kan ikke ændre
prisen, efter produktet er lagt i din butik - heller ikke selvom produktet evt. ikke er færdiglavet, når du lægger det online i din butik.
Hvad gør jeg, når jeg modtager en ordre?
Når du modtager en email fra Amio.dk om, at der er foretaget et køb i din buitk, skal du først og fremmest tjekke, hvilken betalingsform kunden har valgt.
Hvis betalingsformen er kort/Paypal, kan du med det samme se, om betalingen er gået igennem på din Paypal-konto. Hvis kunden ønsker at betale via bankoverførsel skal
du, så hurtigt du kan, sende dine bankoplysninger til kunden. Ønsker kunden at benytte sig af betaling ved afhentning, skal du skrive til kunden og aftale nærmere.
Når du har modtaget betaling fra kunden, logger du ind på din brugerkonto på Amio.dk og godkender ordren.
- Hvis kunden betaler på anden vis end først aftalt, skal du godkende ordren
- Hvis du laver en byttehandel med kunden, skal du godkende ordren
- Hvis kunden og dig aftaler en anden betalingsform f.eks. grundet problemer med PayPal eller bankoverførsel og kunden efterfølgende betaler på den nye aftalte måde,
skal du godkende ordren
- Hvis kunden ikke ønsker at betale, skal du annullere ordren og kontakte Amio.dk
- Hvis kunden ikke svarer på dine beskeder, skal du annullere ordren og kontakte Amio.dk. Det
sker, at kunderne kommer til at taste en forkert emailadresse
- Hvis du har annulleret en ordre, og det viser sig, at kunden efterfølgende alligevel betaler, skal du finde ordren igen og godkende den.
Vi anbefaler, at du kontakter kunden så hurtigt, du kan! Hurtig respons virker både nærværende, professionelt og forventes som en selvfølge af langt de fleste af alle
os, der handler på nettet.
Ligeledes anbefaler vi, at du skriver en lille positiv besked til kunden et par uger efter, en handel er gennemført. Glade kunder kommer ofte tilbage og er uden tvivl
de bedste "ambassadører", du overhovedet kan få :o)
Hvordan ved jeg, når nogen har købt noget af mig?
Når et produkt er registreret som købt af en kunde, bliver produktet umiddelbart efter registreret
som solgt. Både du og kunden får en ordrebekræftelse tilsendt via email indeholdende oplysninger om,
hvem der har købt produktet (kunden) og at produktet er købt i din butik. Den adresse, som produktet
skal sendes til, er også oplyst i emailen. Ordrenr., købstidspunkt, pris og eventuelle afgifter, som du har oplyst, er også oplyst i emailen.
Hvordan betaler kunderne i min butik?
Amio.dk giver dig mulighed for at vælge mellem flere betalingsmåder. Du kan vælge at lade kunden
betale med kreditkort via PayPal,
betaling efter aftale (bankoverførsel og/eller betaling ved afhentning) eller du kan sende et girokort med i
pakken. Hvis du vælger sidstnævnte løsning, så er du selv ansvarlig for at skrive og
printe regningen ud. Kunder, der handler på Amio.dk kan vælge produkter fra samtlige registrerede
butikker på Amio.dk, lægge dem i sin kurv og fortsætte videre til kassen for at gennemføre betalingen.
Hvad gør jeg, hvis kunden ønsker at betale på anden vis end først angivet?
Hvis kunden efter accept af et køb ønsker at betale på anden vis end først angivet, kan dette fint løses. Du skal i disse tilfælde stadig godkende din ordre selvom du har
modtaget beløbet på anden vis end først oplyst af kunden.Dvs. du behøver ikke annullere din ordre og få kunden til at foretage et nyt køb.
Hvad er PayPal?
PayPal er en sikker og enkel betalingsløsning på nettet som gør det muligt at betale med kreditkort. Det er gratis at
oprette en PayPal-konto. Amio.dk anbefaler alle butiksejere at tilbyde betaling via
PayPal.
Kan jeg sende et girokort med i pakken?
Ja, og så betaler kunden for produktet, når det er modtaget. Vær opmærksom på at fakturaer
er salgsdokumenter, og at det er dit ansvar som butiksejer, at disse i udformningen følger de gældende regler og love.
Hvad er betaling efter aftale?
Betaling efter aftale er en betalingsmetode, som giver mulighed for betaling via bankoverførsel og/eller betaling ved afhentning.
Ved bankoverførsel, sender butiksejeren sine bankoplysninger til kunden, når denne har bekræftet sit køb.
Herefter overfører kunden penge til butiksejeren, som så kan sende produktet.
Ved betaling ved afhentning, sender butiksejeren oplysninger om tid og sted for afhentning og betaling. Herefter
kan kunden møde op på aftalt tid og sted og afhente samt betale for det købte produkt.
Hvor meget koster det at sælge sine produkter på Amio.dk?
Når du sælger et produkt på Amio.dk koster det dig kr. 5,- i markedsføringsbidrag og 5 % i provision. Vi registrerer, hvor meget du sælger for hver måned og sender dig en email i slutningen af hver måned
med betalingsinformationer.
Skal jeg betale provision, hvis jeg selv fjerner et produkt?
Nej, hvis du selv fjerner et produkt fra din butik, så skal du ikke betale provision. Amio.dk opkræver kun provision for solgte produkter. Læs også
Solgte produkter
Jeg modtager ikke emails fra Amio.dk, hvad gør jeg?
Amio.dk afsender altid emails eks. i forbindelse med et køb/salg, men der kan være flere årsager til, at du ikke modtager dem.
Undersøg følgende:
- Se om emailen er havnet i din spambox
- Er din mailbox fyldt? Hvis du har webmail er der en max grænse og når den er nået, modtager du ikke flere emails
- Tilføj system@amio.dk til dit adressekartotek. Alle emails fra Amio.dk bliver sendt fra denne adresse, så det er en god idé at have den i dit adressekartotek
Husk endvidere at du aldrig kan være sikker på, at emails når frem. Der kan være mange årsager til manglende modtagelse af emails, men ovenstående er nogle af de
mest almindelige.
Oplever du stadig problemer, så kontakt Amio.dk på kontakt@amio.dk.